Menu

Forslag til vedtægtsændringer 2026

Bestyrelsen for Uhre GIF har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling onsdag d. 4. februar kl. 19.00 i Klubhuset, Gydevej 5. 

Eneste punkt på dagsordenen er afstemning om forslag til vedtægtsændringer fremsat af bestyrelsen. 

Herunder ses først forslag til ændringer af de enkelte paragraffer, og derefter de nye vedtægter i fuld længde. Hvis du læser på mobil og ikke kan se hele tabellen, så kan det hele ses i pdf format her.

Forslag til vedtægtsændringer:

 

Nuværende

Forslag

§1

Foreningens navn er Uhre Gymnastik- og Idrætsforening, og er hjemmehørende i Ikast-Brande Kommune

 

§2

Foreningens formål er at samle ungdommen til gymnastik, holdspil og idræt, samt møder af folkelig og national karakter.

Foreningens formål er at styrke det frivillige foreningsarbejde via idræt og andet kulturelt virke for derigennem at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

§3

Foreningen er tilsluttet DGI, VAGI og JBU.

Stk. 1: Foreningen er tilsluttet DGI og DBU Jylland under Danmarks Idrætsforbund og er underlagt disse organisationers regler, bestemmelser og afgørelser. Afgørelser kan indebære sanktioner over for foreningen, dens ledere og medlemmer.

Stk. 2: Indmeldelse og udmeldelse af organisationer er et generalforsamlingsanliggende.

§4

Medlemskontingentet fastsættes af bestyrelsen og opkræves årligt.

Som aktivt medlem kan optages enhver, der tilslutter sig foreningens formål.

Medlemskontingentet fastsættes af bestyrelsen og opkræves årligt.

§5

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes i første halvdel af marts måned med mindst 8 dages varsel.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af april måned. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst 4 ugers varsel ved opslag på foreningens hjemmeside samt på foreningens Facebook side.

§6

Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte:

1.       Valg af ordstyrer. 
2.       Bestyrelsens beretning.
3.       Fremlæggelse af årsregnskabet.
4.       Indkomne forslag.
5.       Valg til bestyrelsen.
6.       Valg af revisor.
7.       Eventuelt.

 

§7

Ekstraordinær generalforsamling afholdes med mindst 14 dages varsel, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt fremsender begæring herom.

 

§8

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødtes antal. Alle afstemninger skal være skriftlige, når det forlanges.
Stemmeberettigede er aktive og aktive støttemedlemmer der er fyldt 16 år, samt forældre til medlemmer under 16 år. Foreningen er åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.

 

 

Sidste sætning flyttes til § 4 (Foreningen er åben…)

§9

Generalforsamlingen vælger bestyrelse, 1 suppleanter, 2 revisorer. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. Revisorer og suppleanter vælges for 1 år ad gangen.

 

 

 

 

 

(§9 og 10 sammenlægges)

Stk. 1: Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og er foreningens ledelse, som varetager de overordnede og daglige opgaver.

Stk. 2: Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen, således at 2-4 medlemmer er på valg hvert andet år.

Stk. 3 Bestyrelsen vælger selv sin forperson, næstforperson og kasserer. Ved eventuel stemmelighed er forpersonens stemme afgørende.

Stk. 4: Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

 Stk. 5: Revisorer og suppleanter vælges for 1 år ad gangen.

 

Bestyrelsen vælger selv sin formand og kasserer. Foreningen tegnes af formand og kasserer, der begge kan skrive under på foreningens vegne.

Foreningen tegnes af to i forening blandt forperson, næstforperson eller kasserer. (flyttes til ny §12)

 

§10

Regnskabsåret går fra 1. jan. Til 31. dec.

Regnskabsåret går fra 1. jan. Til 31. dec.

Regnskabet revideres af den valgte revisor og skal godkendes på generalforsamlingen.

§12

NY

Foreningen tegnes af to i forening blandt forperson, næstforperson eller kasserer. Bestyrelsen kan foretage alle dispositioner, dog skal køb, salg og pantsætning af fast ejendom godkendes af generalforsamlingen ligesom låneoptagelse skal godkendes af generalforsamlingen.

§13

Når særlige forhold giver anledning dertil, kan bestyrelsen udelukke et medlem af foreningen.

 

(flyttes op som §5)

Et medlem kan udelukkes midlertidigt for en periode op til seks måneder eller kan ekskluderes, såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller hvis vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser. Eksklusion indebærer, at medlemskabet ophører. I sager om midlertidig udelukkelse og eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at bestyrelsens afgørelse prøves på førstkommende generalforsamling, og sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt

§14

Ændringer af love sker på en ekstraordinær generalforsamling.

Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.

§15

 

Foreningen kan opløses på en generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af foreningens medlemmer er til stede. Der kræves mindst3/4 af de afgivne stemmer for at forslaget kan vedtages. Hvis det nødvendige flertal på 3/4 for en opløsning opnås, men med under halvdelen af medlemmerne til stede, indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning om foreningens opløsning kan vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte.

§16

I tilfælde af foreningens opløsning, overføres formuen til Ikast-Brande kommune, til anvendelse i det lokale kultur- og fritidsliv, primært det i § 2 anførte.

 

 

Hvis alle forslag godkendes vil foreningens nye vedtægter i fuld længe se således ud: 

Vedtægter

Love for Uhre Gymnastik- og Idrætsforening

Stiftet d. 9. november 1943

1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Uhre Gymnastik- og Idrætforening, og er hjemmehørende i Ikast-Brande Kommune

2 Formål
Foreningens formål er at styrke det frivillige foreningsarbejde via idræt og andet kulturelt virke for derigennem at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

3 Tilhørsforhold
Stk. 1: Foreningen er tilsluttet DGI og DBU Jylland under Danmarks Idrætsforbund og er underlagt disse organisationers regler, bestemmelser og afgørelser. Afgørelser kan indebære sanktioner over for foreningen, dens ledere og medlemmer.

Stk. 2: Indmeldelse og udmeldelse af organisationer er et generalforsamlingsanliggende.

4 Medlemsforhold
Som aktivt medlem kan optages enhver, der tilslutter sig foreningens formål. Medlemskontingentet fastsættes af bestyrelsen og opkræves årligt.

5 Udelukkelse og eksklusion
Et medlem kan udelukkes midlertidigt for en periode op til seks måneder eller kan ekskluderes, såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller hvis vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser. Eksklusion indebærer, at medlemskabet ophører. I sager om midlertidig udelukkelse og eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at bestyrelsens afgørelse prøves på førstkommende generalforsamling, og sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt

6 Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af april måned. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst 4 ugers varsel ved opslag på foreningens hjemmeside samt på foreningens Facebook side.

7 Dagsorden for ordinær generalforsamling
Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte:

1. Valg af ordstyrer.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse af årsregnskabet.
4. Indkomne forslag.
5. Valg til bestyrelsen.
6. Valg af revisor.

8 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes med mindst 14 dages varsel, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt fremsender begæring herom.

9 Beslutningsdygtig
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødtes antal. Alle afstemninger skal være skriftlige, når det forlanges.
Stemmeberettigede er aktive og aktive støttemedlemmer der er fyldt 16 år, samt forældre til medlemmer under 16 år.

10 Bestyrelsen
Stk. 1: Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og er foreningens ledelse, som varetager de overordnede og daglige opgaver.

Stk. 2: Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen, således at 2-4 medlemmer er på valg hvert andet år.

Stk. 3: Bestyrelsen vælger selv sin forperson, næstforperson og kasserer. Ved eventuel stemmelighed i bestyrelsen er forpersonens stemme afgørende.

Stk. 4: Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

Stk. 5: Revisorer og suppleanter vælges for 1 år ad gangen.

11 Regnskab
Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Regnskabet revideres af den valgte revisor og skal godkendes på generalforsamlingen.

12 Tegningsret
Foreningen tegnes af to i forening blandt forperson, næstforperson eller kasserer. Bestyrelsen kan foretage alle dispositioner, dog skal køb, salg og pantsætning af fast ejendom godkendes af generalforsamlingen ligesom låneoptagelse skal godkendes af generalforsamlingen.

13 Vedtægtsændringer
Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.

14 Opløsning
Foreningen kan opløses på en generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af foreningens medlemmer er til stede. Der kræves mindst 3/4 af de afgivne stemmer for at forslaget kan vedtages. Hvis det nødvendige flertal på 3/4 for en opløsning opnås, men med under halvdelen af medlemmerne til stede, indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning om foreningens opløsning kan vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte.

15 Foreningens formue ved opløsning
I tilfælde af foreningens opløsning, overføres formuen til Ikast-Brande kommune, til anvendelse i det lokale kultur- og fritidsliv, primært det i § 2 anførte.

Lovene er sidst revideret 4. februar 2026

Luk