Bestyrelse og udvalg
Her på siden kan du læse om hvordan Uhre GIF er organiseret med bestyrelse og udvalg, hvordan opgaverne er fordelt og hvem vi er.
Bestyrelsen
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Uhre GIF og sætter den langsigtede retning for foreningen. Hvor udvalg og frivillige arbejder med aktiviteterne i hverdagen, har bestyrelsen fokus på det, der rækker ud over den enkelte sæson.
Bestyrelsen arbejder blandt andet med foreningens økonomi, sponsorater og fondssøgning, udvikling af klubhuset samt samarbejde med eksterne partnere. Den har også ansvaret for, at foreningen drives ansvarligt, lever op til gældende regler og fortsat er et attraktivt fællesskab for både medlemmer og frivillige.
Bestyrelsen er foreningens øverste ledelse mellem generalforsamlingerne og fungerer som Uhre GIF’s ansigt udadtil.
Bestyrelsens vigtigste opgaver:
- Sætte den overordnede retning for Uhre GIF
- Sikre en sund økonomi og fastsætte budgetter og kontingenter
- Overholde og udvikle foreningens vedtægter
- Varetage samarbejder og repræsentere foreningen udadtil
- Sikre udvikling og generationsskifte i foreningen
Sammensætning
Bestyrelsen består af fem til syv personer med følgende roller:
- Formand for Uhre GIF
- Formand/kontaktperson for fodboldudvalget (herunder også Uhre Ungdomscup)
- Formand/kontaktperson for gymnastikudvalget
- Tovholder for øvrige aktiviteter
- Kasserer/økonomiansvarlig, herunder sponsoransvarlig
Derudover er der tilknyttet en ekstern forretningsfører.
Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling som finder sted i februar/marts.
Formand
Jan Erlandsen
tlf. 30576060
mail: erlandsen.jan@gmail.com
Bestyrelsesmedlemmer
Kenneth Dalentoft (økonomiansvarlig)
mail: kd-bygogmontage@hotmail.com
Tennae Rix Kristensen (formand for fodbold)
mail: tennae.rk@outlook.dk
Janni Gejl Gamborg Axelsen (formand for gymnastik og tovholder for aktiviteter)
mail: jgg@hotmail.com
Peder Kjær
mail: mail: wpkjaer@msn.com
Fodbold- og Gymnastikudvalg
Uhre GIF har både et fodboldudvalg og et gymnastikudvalg, som begge er repræsenteret i bestyrelsen. Udvalgene vælges ikke på generalforsamling, der er løbende udskiftning og altid åbent for nye medlemmer!
Udvalgene har ansvaret for alt det, der foregår i løbet af en sæson. De arbejder typisk med en tidshorisont på ét år og planlægger, hvilke aktiviteter og tilbud der skal være for medlemmerne. Det gælder både træning, kampe, opvisninger og andre aktiviteter.
Udvalgene finder og støtter trænere, instruktører og holdledere og har også mulighed for at arrangere sociale aktiviteter, der styrker fællesskabet – både for medlemmer og frivillige – og som rækker ud over selve idrætten.
Hvert udvalg får et budget, som afhænger af antallet af medlemmer. Budgettet bruges blandt andet til småindkøb af udstyr, sociale aktiviteter og andre tiltag, der gør det attraktivt og sjovt at være en del af Uhre GIF. Ved større indkøb og arrangementer hjælper bestyrelsen og foreningens samlede økonomi.
Udvalgenes vigtigste opgaver:
- Planlægning af sæsonens aktiviteter
- Rekruttering af trænere, instruktører og ledere
- Medlemsrekruttering og -fastholdelse
- Sociale aktiviteter for medlemmer og frivillige
- Løbende brug af udvalgets budget inden for de aftalte rammer
Gymnastikudvalget netop nu
Mai Andersen
60 17 34 48
Janni Gamborg
22 28 71 64
Stella Kildegard
20 14 65 03
Winni Kjær
26 82 66 64
Fodboldudvalget netop nu
Tennae Rix Kristensen
27 85 39 79
Kenneth Dalentoft
25343431
Dennis Klarholt
28572664
Vil du være med?
Det er en del af vores værdigrundlag at vi ønsker at gøre plads til diversitet og forskellighed både på fodboldbanen, i gymnastikhallen og i vores bestyrelse og udvalg. Frivillighed er også for alle. Så hvis du er interesseret i at være frivillig i bestyrelse eller udvalg så ræk ud til en af medlemmerne! Vi ser frem til at byde dig velkommen 😊