LOVE for Uhre Gymnastik- og Idrætsforening
Stiftet den 9. november 1943
§ 1
Foreningens navn er Uhre Gymnastik- og Idrætsforening, og er hjemmehørende i Ikast-Brande Kommune.
§ 2
Foreningens formål er at samle ungdommen til gymnastik, holdspil og idræt, samt møder af folkelig og national karakter.
§ 3
Foreningen er tilsluttet DGI, VAGI og JBU.
§ 4
Medlemskontingentet fastsættes af bestyrelsen og opkræves årligt.
§ 5
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes i første halvdel af marts måned med mindst 8 dages varsel.
§ 6
Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte:
1. Valg af ordstyrer.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse af årsregnskabet.
4. Indkomne forslag.
5. Valg til bestyrelsen.
6. Valg af revisorer.
7. Eventuelt.
§ 7
Ekstraordinær generalforsamling afholdes med mindst 14 dages varsel, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt fremsender begæring herom.
§ 8
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødtes antal. Alle afstemninger skal være skriftlige, når det forlanges.
Stemmeberettigede er aktive og aktive støtte medlemmer der er fyldt 16 år, samt forældre til medlemmer under 16 år. Foreningen er åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.
§ 9
Generalforsamlingen vælger bestyrelse,
2 suppleanter, 2 revisorer og
1 revisorsuppleant.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. Revisorer og suppleanter vælges for 1 år ad gangen.
§ 10
Bestyrelsen vælger selv sin formand og kasserer. Foreningen tegnes af formand og kasserer, der begge kan skrive under på foreningens vegne.
§ 11
Regnskabsåret går fra 1. jan. til 31. dec.
§ 12
Når særlige forhold giver anledning dertil, kan bestyrelsen udelukke et medlem af foreningen.
§ 13
I tilfælde af foreningens opløsning, overføres formuen til Ikast-Brande Kommune, til anvendelse i det lokale kultur- og fritidsliv, primært det i § 2 anførte.
§ 14
Ændringer af love sker på en ekstraordinær generalforsamling.
Lovene er sidst revideret 07.03.2006.